Mindfulness for sensitive børn

Mindfulness for sensitive børn

Meditation og mindfulness er vidunderlige redskaber i børnesessions.

Når jeg underviser børn i mindfulness tager jeg udgangspunkt i sanserne, i følelserne og i hjertet og kærligheden. Jeg bruger simple øvelser, for at vække forståelse for hvordan barnets tanker og følelser påvirker dets handlinger, og den måde omverden reagerer på det. Jeg giver redskaber til hvordan barnet selv kan arbejde med sine tanker og følelser, ud fra den situation som barnet befinder sig i lige nu.

Særligt sensitive børn har ofte et meget stort følelsesliv, og reagerer kraftigt på omverden. Denne reaktion kan både børn og forældre have svært ved at forstå, og arbejde positivt med. Med mindfulness for særligt sensitive børn, kan barnet lære at mærke bedre efter i sig selv, og være mere kommunikativ i forhold til sin omverden.

Meditation:

Barnet får mulighed for at slappe af, bliver modtagelig og nærværende. I stedet for at have en samtale med barnet, er en guidet meditation en måde hvorpå barnet kan modtage den hjælp og støtte som det har brug for, på trods af eventuelle kommunikations vanskeligheder.

Når jeg guider børn i meditation tager jeg altid udgangspunkt i det specifikke barn, og bevæger mig intuitivt frem til sagens kerne. En guidet meditation i en børnesession kan opfattes som en lille historie, hvor barnets følelsesliv er hovedpersonen.

Jeg er altid meget nænsom, og arbejder kun ud fra en kærlig intention.

Personlig lydfil:

Kunne dit barn tænke sig at få noget med hjem fra sin børnession?
De ting som vi har talt om, healet eller trukket englekort om – dem kan jeg sammenfatte i en personlig meditations lydfil.

Lydfilen indeholder en personlig guidet meditation til barnet. En meditation som tager udgangspunkt i den session vi har haft, og som barnet fremadrettet eller til næste session kan bruge som et redskab til at huske de ting som vi sammen har været rundt om.
Det vil formegentlig indeholde:
– Vejrtrækningsøvelser
– Kærlige budskaber fra engekort
– Fortællinger om at være god nok, en god kammerat, at høre til i verden osv.

En personlig lydfil koster 200 kr. og sendes elektronisk til download.